Af Brian Mørch, Folketingskandidat Dansk Folkeparti

Vi har alle skrålet med på den om, at sådan nogle som os, har jo brug for en kær’ste. Vi har været til Poul Krebs’ koncerter, og stemningen har været tårnhøj, for hvad er der ikke at kunne lide? Gode iørefaldende melodier og poetiske tekster med en smule kant. Vi er også en del, der husker, hvordan det hele startede for protestsangeren Poul Krebs, der satte poesi til sin harme over janteloven.

Nu er Poul Krebs harm igen. Ikke over janteloven. Ikke over, at kvinder – fra børnehavealderen til pensionister med rollatorer må finde sig i, at tilvandrede knægte råber luder efter dem. Heller ikke over, at der er områder i Danmark, etniske danskere ikke kan gå aftentur og måske lufte en lille hund i snor.

Bestemt ikke over, at en gruppe mennesker fra lande, hvor man kan høste to-tre gange om året, koster danske skatteydere et tocifret milliardbeløb om året, Mens der ikke er penge til nok sosu’ere til at skifte bleerne på gamle mænd og koner, der ikke længere selv kan klare almindelige funktioner.

Poul Krebs er harm over retorikken.

B.T. har denne overskrift: Poul Krebs giver opsang til politikerne: “Jeg er træt af den hårde retorik”..

Så harm, at han har skrevet en sang om det. Sangens omkvæd lyder ”Selvfølgelig, størst er alt: Ingen grænser for kærligheden”. Halleluja, og held og lykke med det i Mjølnerparken, Vollsmose eller Gellerup.

Luften er fyldt med enlige svaler

Er Poul Krebs en enlig svale? Nix. Hans kolleger her og der og allevegne synger de samme sange. Og stort set alle refererer til Det Nye Testamentes skamredne farisærer. Men ingen af dem har bemærket, at den bibelske farisær ikke forventede, at nogen andre skulle betale for hans gode gerninger. Men faktisk betalte manden, der ejede herberget for pleje og omsorg for den stakkels mand, der var blevet offer for et voldsomt røverisk overfald. Og farisæeren sagde til herbergsejeren, at han ville komme samme vej tilbage, og her ville han betale hvad der var lagt ud.

Hører man Krebs og Co sige, at vi endelig bare skal lukke alle og enhver ind, for de skal nok sørge for at finansiere de gode gerninger? Nej vel?

Jeg ved ikke, hvad det er, der har ramt kunstnere, Ikke bare danske men stort set alle. Er de ramt af en kollektiv godhedspil?  Har nogen puttet noget i drikkevandet dér hvor de bor, så de bliver kulrede? Jeg tror, det handler om noget helt andet.

For nogle år siden, kunne en skuespiller, der blandt andet er kendt for sin sweater tårevædet erklære, at hun var flov over at være dansker. Hvad der gjorde hende så flov, var en ny lov, der gjorde det muligt at konfiskere asylansøgeres smykker, så de på den måde kunne betale for kost og logi.

Det var ikke tale om at flå vielsesringe af folk eller hapse børnesmykker, men hvis nogen ankom med guldarmringe af høj karat fra håndled til armhuler, så have de faktisk et betalingsmiddel. Skuespilleren med egen sweater tilbød ikke at betale for kost og logi for nyankommende med penge på lommen. Hun var flov over, at statskassen ikke åbnede sig automatisk.

Flovmænd og – damer

Jeg tror, det handler om at vise flaget. Som farisæerne lod blæse i basun for sig, når de var på vej til templet for at vise, hvor retskafne de var. Så popper disse flovmænd og – damer op med regelmæssige mellemrum. For de ved jo godt, at hvis de giver sig til at sige, at det da også er for galt, at fremmede mennesker bruger så mange ressourcer og i øvrigt sidder på lur efter en mulig krænkelse, så de kan komme til at smadre hvad de kan komme i nærheden af. Så bliver de frosset ud.

De bliver ikke inviteret i Aftenshowet, når de udgiver en ny cd, har premiere på en film, som skatteyderne for en stor del har finansieret. Skrevet en smal bog eller digtet et digt. De bliver heller ikke inviteret ti at optræde i tiggershows på landsdækkende tv.

Man ser helt det samme i USA, hvor ingen i Hollywood skal have noget klinket med at nævne, at de stemte på Trump eller bare har sympati for republikanerne. En filminstruktør skal efter sigende være fanget på bånd, hvor han fortæller, at ingen konservativ nogensinde kan få arbejde i Hollywood.

Poul Krebs er træt af den hårde retorik. For bare et år siden ville han have nøjedes med at være træt af tonen i debatten. Men tonen har vist ikke schwung nok mere, så der er gået retorik i den. Jeg er for så vidt enig med Poul Krebs. Jeg er også træt af knægte i konfirmationsalderen, der råber efter gamle koner på vej ind i et supermarked. Jeg er træt af evigt klynk fra mennesker, der har tigget om at være her, over at de vil have særlige privilegier.  Og jeg er inderligt træt af disse menneskers aggressive adfærd og trusselsmentalitet.

Men den slags anfægter ikke Poul Krebs. Han er harmdirrende over reaktionerne på absurd adfærd. Han er end ikke mand nok til at nævne, hvem han er så forarget over. For som han tidligere har skrevet på Twitter, gider han ikke nævne nogen navne, for ”tåber skal ikke have omtale”.

Det må være strengt at være Poul Krebs. Måske skal han tage at få sig en kæreste.

Bragt i den Korte Avis: https://denkorteavis.dk/2019/indlaeg-fra-laeserne-3-juni-flygtninge-loven/