Befolkningseksplosionen er værre end en gumlende ko

Klimaet er, som det er og altid har været. Eller er det sådan, at klimaet til alle tider har ændret sig,

stabiliseret sig i en periode for derefter at skifte igen. Er det godt? Er det skidt? Eller skal vi bare slappe af og lade naturen gøre sit arbejde.

Nu til dags kan man ikke åbne en avis ler tænde for fjernsynet uden at blive bombarderet med det skrøbelige klima, som dem, der har læst mange kloge bøger, er frygteligt bekymrede for. Jeg har ikke læst alle de kloge bøger, så jeg er henvist til at støtte mig til min sunde fornuft, og den fortæller mig, at man blander alt muligt sammen i én pærevælling. Miljø, forurening, klima.

Lad mig lige hive et par parader op. Jeg synes selvfølgelig, at vi skal lade være med at svine unødigt. For min skyld kan man sagtens lægge pant på for eksempel batterier og konservesdåser. Jeg tror nu ikke, der er ret mange, der smider batterier ud med husholdningsaffaldet, men det kan sikre, at brugte batterier samles, og det der kan genbruges, bliver genbrugt. Det er ingen ulejlighed at putte tomme konservesdåser i en bøtte for sig.

Alt gik galt
Er det almindelig kendt, at kornet rådnede på marken, at husdyrene døde af sult, at de indre danske farvande bundvendte med døde fisk, der flød rundt i overfladen og bidrog dramatisk til katastrofen. Det er vel nærmest overflødigt at nævne, at den katastrofale situation den sommer medførte hungersnød med mange døde. Nej, der er ingen, der kan huske det, for det skete i sommeren 1086. Hvad der egentlig skete, er ikke til at sige, men det står fast, at der hverken var tale om udledning af CO2 fra biler og fabrikker.

Eller hvad med Grønland, der engang var tropisk og i vikingetiden så mildt, at det i den sydlige del var muligt at leve et normalt vikingeliv. Eller hvad med vore egne breddegrader, hvor vintrene i 1600-tallet var så kolde, at bælterne frøs til, og de svenske hære risikofrit kunne krydse over isen.

I ethvert supermarked med respekt for sig selv kan man finde noget i køledisken, de kalder for køderstatning. Med god vilje kan det ligne hakket kød, men det er det ikke. For køer prutter og er med til at ødelægge klimaet, så vi skal spise noget andet end de luftfyldte køer.

Mennesker prutter også
Jeg vil gerne afsløre en godt gemt hemmelighed. Mennesker prutter også. Nogle mere end andre, og dem, der baserer deres kost hovedsaligt på planter, prutter allermest.

Det er beregnet, at befolkningen i Afrika og Mellemøsten vil stige markant de næste 100 år. Altså udledes der endnu flere prutter ud i atmosfæren med huller i ozonlaget g andre frygtelige ting til følge. Hvad har man tænkt sig at gøre ved det? Afrikas befolkninger vokser med 25 millioner om året. Det er ikke noget, jeg har fundet på for at genere ærligt bekymrede. Information skrev om det for et par år siden.

Vi kan vælge at lade som om, at det aner vi ikke det ringeste om, vi kan være ligeglade, vi kan vride hænder og fælde tårer over de unge afrikanske mænd, der forlader kvinder og børn og søger lykken på naboens grønnere græs. Eller vi kan bruge de penge, der samles ind ved landsindsamlinger på at nå ud til så mage af de afrikanske kvinder som muligt og lære dem om prævention.

Vi bliver også nødt til at lukke hullerne i grænsehegnene, for vi hjælper ikke nogen ved at lade dem sive ind i Europa og leve på samfundets bund uden adgang til de mest basale goder, et velfærdssamfund byder på.

Altså mulighed for at få et cpr-nummer, få et job, betale skat og kunne blive behandlet i tilfælde af brækkede ben eller blindtarmsbetændelse.

Vi kan også bekymre os om klimaet ved et simpelt regnestykke. Lad os for nemheds skyld sige, at et menneske slår fem prutter om dagen. Det vil sige, at der hvert år i Afrika bliver slået 125 millioner ekstra prutter, og antallet stiger med 125 millioner hvert år. Mindst. Og så bekymrer man sig om en gumlende ko i Danmark.

Brian Mørch
Folketingskandidat
Dansk Folkeparti

Del siden