Penge for at rejse hjem

Har nogen fortalt dem at de kan få penge med hjem?

Mange fremmede trives ikke i Danmark, og det lider både de og vi under. Men der er en løsning. Kommunen kan hjælpe de fremmede med at komme hjem med en god skilling på lommen – og kommunen får en kontant præmie for hver fremmed, der repatrieres.

Mændene trisser rundt på må og få. Nogle er i aktivering for Gud ved hvilken gang, mens resten tilbringer dagen på en bænk sammen med et par landsmænd. Ja, jeg ved godt, at billedet er stereotypt, men ikke desto mindre er det ret dækkende.

Kvinderne laver mad, gør rent, passer småbørn og snakker med nabokonerne om, hvor meget bedre alting var hjemme i det gamle land.

Mange bliver irriterede på disse fremmede mennesker, som nogle har inviteret uden at have andre planer end at være gode. Jeg skal da heller ikke sige mig fri for at mærke irritationen over en gruppe mennesker helt uden social eller anden form for kapital, men jeg synes egentlig også det er synd for de mennesker, der er blevet ofre for gode menneskers fantasier om mangfoldighed og forskellighed.

Selvfølgelig er der en del, der fungerer fint her, passer deres arbejde og opdrager deres børn til at være venlige og høflige og som ikke kan finde på at stjæle en chokoladestang i supermarkedet, så lad os lade disse mennesker i fred og koncentrere os om dem, der åbenlyst ikke fungerer i det danske samfund.

Det bruger man ikke i Solrød
Folketinget har vedtaget en lov om repatriering. Det vil sige, at en kommune kan tilbyde at give en fremmed vistnok omkring 130.000 kroner med til hjemlandet. Tænk på, at købekraften er mange gange større end den danske i Mellemøsten og i Afrika, så for de penge er det muligt at etablere sig med en butik, et landbrug eller lignende. Ikke dårligt, vel?

Samtidig er der også en kontant præmie til kommunen på 25,000 kroner pr repatrieret, så man må formode, at landspolitikerne mener, det er en god ide. Men det mener de lokale politikere tilsyneladende ikke.

For nogen tid siden ringede jeg til forvaltningen for at høre, hvor tit ordningen er blevet brugt og fik det svar, at det ikke er noget, man aktivt gør brug af, og da forvaltningen jo ikke kan forvalte uden om de rammer, byrådet har udstukket, betyder det, at byrådet har truffet en beslutning om at ignorere signalerne fra Christiansborg. Jeg har tidligere spurgt, hvem der har stemt for, og hvem der har stemt imod uden at få et svar.

Nogle skaber ghettoer mens andre ikke gør
Nogle af byrådspolitikerne ville meget hellere retfærdiggøre køb af parcelhuse på gode adresser til et halvt hundrede nyligt ankomne, der har fået flygtningestatus, og der lød flommede forklaringer om, at det faktisk var billigere at købe parcelhuse end at købe eller leje barakker. Og samtidig blev det slået fast, at det ville være en dårlig ide at lade de fremmede rykke ind i almennyttige boliger, for så vil der bare blive skabt ghettoer.

Men alligevel er der nogle, der ønsker sig flere lejeboliger, så man har boliger at anvise til f.eks. enlige mødre eller folk, der ikke kan finansiere et boligkøb. Interessant nok er der ikke nogle, der mener, at enlige mødre eller lavindkomstgrupper generelt skaber ghettoer. De vil nok ikke indrømme det, de venlige politikere, men egentlig er det vel voldsomt nedladende at mene, at fremmede mennesker i større grupper skaber ghettoer. Det harmonerer ikke særligt godt med det smukke menneskesyn, de hævder at have?
I øvrigt har borgmester Niels Hörup (V) på et tidspunkt været ude med et synspunkt om, at måske er Solrøds dage som selvstændig kommune talte, og at et frieri til Køge nok er mest realistisk. I Køge har man masser af almennyttige boliger, så i hvert fald radikale Bo Nygaard Larsen vil få sin lyst styret.

Mange gode mennesker er kommet til vores land
Jeg vil vædde en kasse julebryg på, at gode vil påstå, at jeg ikke kan lide fremmede mennesker, men det passer ikke. Jeg er klar over, at Danmark ikke ville være det fantastiske land, det er uden de mange bidrag fra alle dem, der er kommet hertil og været villige til at dele deres kunnen og viden med os.
Det være sig hollandske landbrugere og arkitekter, tyske skibsbyggere, kartoffeldyrkere og statskyndige, franske protestanter og de driftige jøder. Og de polske landarbejdere, der strandede her, da grænserne hermetisk lukkede, da Første Verdenskrig brød ud. Fælles for dem alle var, at de havde noget at byde på og var indstillet på at lade sig falde ind i samfundet.

Jeg har selvfølgelig ikke noget personligt imod dem, der er kommet hertil i de senere år. Men jeg har bemærket, at en del ikke trives, så jeg synes, det vil være win-win, hvis vi kan hjælpe nogle af dem til at komme hjem med penge på lommen.

Brian Mørch

Byrådskandidat

Dansk Folkeparti.

Del siden