Hvis de folkevalgte ville bremse islam var det sket for længst.

Af  Brian Mørch, Byrådsmedlem og Folketingskandidat Dansk Folkeparti

Hvad er værst – danske skattekroner til Nordkorea eller danske kroner til islamiske organisationer?

For ikke så længe siden har den ene politiker efter den anden været ude for at fortælle, hvor rystede, forfærdede, chokerede, forargede og vrede de er over, at danske skattekroner kan være endt i Nordkorea på grund af dette lands angivelige hang til at sende nogle af deres straffefanger rundt i verden, hvor de arbejder hårdt – og pengene, de skulle have i løn, havner i den nordkoreanske statskasse.

Men ingen er særligt rystede, forfærdede, chokerede, forargede og vrede over, at forbrugerne ikke har et reelt frit valg mellem halal eller ikke halal, og at forbrugernes penge går til udstedelse af halalcertifikater, der dokumenterer, at islams love er overholdt på danske slagterier.

Nej tak til halal

Jeg er kandidat for Dansk Folkeparti til byrådet i Solrød, og noget af det, der ligger mig meget på sinde, er halal. Jeg mener ikke, offentlige madordninger skal indeholde halal, og jeg ville gerne vide, hvordan det egentlig står til i min egen kommune. 
Nok fortæller forvaltningen, at man ikke benytter sig af halalmad i hverken børneinstitutioner eller i ældreplejen. 
Men jeg har talt med en leverandør, der er frustreret over, at han ikke kan give sine aftagere et reelt frit valg mellem halalslagtede kyllinger og kyllinger, der er opdrættet og slagtet uden religion

Jeg lavede en lille uformel spørgeundersøgelse, som jeg sendte til alle opstillede kandidater til byrådet. De to kernespørgsmål var ”Hvor står du i spørgsmålet om halal?” og ”Skal kommunale skattekroner bruges på at fremme islam? Implicit i spørgsmålene lå, at slagterier, der slagter halal, betaler for et certifikat, der dokumenterer, at islams love er overholdt til punkt og prikke.

Et konservativt medlem meddelte kort og klart, at halal ikke interesserede ham, og mindede om, at Dansk Folkeparti tidligere har prøvet at få indført en halalpolitik, men det blev uden konservative stemmer, og sådan vil det blive igen. Men ellers var stemningen både for og imod og flere landede nogenlunde på midten.

Jeg har ikke problemer med slagtemetoden, når det drejer sig om dyr, der slagtes i Danmark, hvor dyret skal være bedøvet inden aflivningen.

Burkaer, badeforhæng og hjemmebagt kringle

Folketingets åbningsdebat har blandt andet handlet om burkaer og anden heldækning af kvinder. Muslimske kvinder i Danmark. En pæn procentdel af dem forsørges af danske skatteydere, fordi de ifølge deres religion og hjemlandets skikke ikke kan påtage sig et lønnet arbejde på normale vilkår.

For 50 år siden var der kun ganske få muslimer her i landet. Venlige og imødekommende mennesker, som alle gerne ville invitere på kaffe og hjemmebagt kringle. Dengang var der ikke en eneste, der kunne forestille sig burkaer, badeforhæng, tørklæder eller halalmad i danske børneinstitutioner eller på danske hospitaler. Ingen havde heller i tankerne, at disse venlige og imødekommende mennesker ville blive flere og flere, og at de ikke alle sammen var venlige og imødekommende.

Heldigvis har vi her i landet været forskånet for de store og spektakulære terrorangreb begået af mennesker med rødder i en helt anden kultur end vores. Men det betyder jo ikke, at vi ikke har lagt mærke til, hvordan disse fremmede mennesker mener, de kan tillade sig at gebærde sig, og de fleste af os er for længst holdt op med at invitere fremmede mennesker på kaffe og hjemmebagt kringle.

Vi er nødt til at tage debatten

Det er ikke til at vide, hvordan det hele ender. Det ene bud kan være lige så godt som det andet, men jeg synes, det er på høje tid og i allersidste øjeblik, at vi tager en tænkepause og beslutter, hvilken vej, vores land skal gå. 
Det bliver ikke let, for vi vil være indbyrdes uenige og skændes på kryds og tværs, men det er en nødvendig demokratisk debat, som vi ikke kommer uden om.

Hvis vi ikke tager debatten og træffer en beslutning, så bliver det ikke vores interesser, der prioriteres højest. Og vi er nødt til at blive ved med at pressede folkevalgte til at have Danmarks og danskernes interesser som højeste prioritet. Gør vi ikke det, fedter de sig mere og mere ind i aftaler, de nok på kort sigt gavner deres karrierer, men på lang sigt kan de risikere, at der hverken er nogle karrierer at pleje eller nogen dansk kultur at værne om.

Den irske politiker og digter Edmund Burke, der havde sin storhedstid midt i 1700-tallet, siges at skulle have formuleret, at en nation dannes af de allerede døde, altså de der kom før os, de levende og de, der endnu ikke er blevet født. Mellemgenerationen har ingen ret til at tage imod en arv og solde den op, så der ikke er noget til de næste generationer.

Edmund Burke er også tillagt formuleringen, at ondskaben sejrer, når gode mennesker ikke gør noget.
Jeg mener, det er i sidste øjeblik, at vi gør noget, hvis vi vil efterlade os noget til vore efterkommere. Og hvad er mere nærliggende end at starte med det, vi spiser?

Bragt i DKA d. 21/11-2017